- i dag ramte rigtigt hårdt - på den gode måde. Havde Ulla været her havde jeg kunne jeg få det ud - men nu… Svært ikke at bryde sammen i gråd. Holdt hårdt at få samlet mig sammen - og endte med at gå ud i fys rummet - og cykle lidt til fantastisk solskin over øresund. Gav roen - og fik sendt et udsigtsbillede til familien. Lars kom forbi, og cyklede med.. Fik snakket godt om løst og fast, og faldt helt til ro.
Prøver at undgå at tænke på de store ting - taknemmeligheden - lettelsen - at være her endnu - men det er en hård dag. Hvornår kommer Ulla?
Stuegangen (nej, jeg sladrer ikke!) blev lidt uformel, men: ..jeg får taget pacemaker fra - de tænker det nok er den kendte arytmi - og så er der ingen grund til pacemaker. Pacemakeren kan stresse hjertet ved at sætte højere frekvens en det egentlig selv synes. Så bedre kun at gøre hvis der er behov.
…men ser lige en nat til.
TAK! Gode med nyheder med flere gode nyheder ovenpå :-)
Det gør næsten ondt - måtte ringe og høre at Ulla stadig var i den anden ende. Fangede hende på vej ud af døren - og fik hende beroliget med at det er de gode tårer. Vi ses - og jeg har det godt, så ikke haste i trafikken…
Endelig.. Vi fandt rum i Skoven - og jeg fik lov at græde ud. Lettelse - glæde - kærlighed….
………………
Hold op det er svært at huske hvad der er sket og hvornår… Det er kun en uge, og jeg sidder her natten til mandag og prøver at samle noterne. Sundhedsportalen giver lidt hjælp - da jeg fik samlet mod til at kigge i journalen (faktisk ret sjovt at sammenligne alt det ovenfor - med fakta… Jeg er altså HELT sikker på jeg så uret viste 6:15 - men nok ikke om det var på opvågningen... Måske der er et ur i operationsstuen også? Må spørge Mathias hvis han kommer forbi igen)
Hopper frem og tilbage og fylder huller - tidslinier - men må nok lige trække Ulla og Kaija med ind i kampen… senere…
Er egentligt glad for jeg ikke fik hverken sovepille eller beroligende, for det ville helt sikkert have gjort det hele endnu mere tåget og usammenhængende…. Der er altid fordele og ulemper. 'Vent og se, sagde Zen mesteren….'
………..