Der er faktisk ret køligt på stuen om natten - især de seneste dage hvor det blæste en del - nu var solen tilbage og natten varm (stuen er mod vest) - så vågnede mandag og følte mig faktisk noget varm (..havde jo også sovet med dynen helt på - bagklogskab!).
Morgenmålingerne sluttede ikke som håbet med 'jamen det ser jo fint ud' - for blodtrykket er også ved at være tilbage i vanlige højder (hvilket allerede slukkede det sædvanlige glade morgenbudsked lørdag morgen) - og nu var temperaturen over 37.
…føltes det ikke også lidt ømt. Et hurtigt kig på plastrene afslører at det nye over elektroderne er løsnet så man kigger lige ned til dem, og det ser helt gult ud - igen… åh nej… infektion…
Nedtur
Lidt senere kommer Thea så ind med et nyt drop sæt, og siger det skal jeg lige have i om lidt… NEEEJ! Antibiotika - ligesom Lars og flere andre render rundt med - og længere ophold .. Og…
sort…..
Der kom også lige en og skulle have en blodprøve… infektionstal?
KUL sort………………………………………
Igen - når jeg bliver slået ud er tidslinien ikke så klar - så måske var det da Thea spurgte om jeg havde spørgsmål til stuegang - at jeg fik sagt at jeg gerne ville vide hvad der var årsagen til at der nu skulle drop i igen…. Uden selv at sige infektion.
’Nåh det - det er bare procedure..’ Øhh…. ’Altså, så længe man har PM elektroderne siddende, så siger proceduren at der skal være et drop - så man kan reagere hurtigt hvis der behov. Og, da det store hals-drop blev fjernet lørdag, skulle der være lagt et mindre nyt i hånden. Dét var så lige en svipser - men - højre eller venstre?’
Jamen - morgenmålingerne… ’De var helt fine, ingen feber, intet at være bekymret for’
……………..lettelse
Nyt drop i venstre hånd - og fik skiftet plastret også. Det var helt fint og ikke gennemvådt igen. Stort set tørt, og det gule var stadig gurkemejen fra desinfektionen. Det har nok bare løsnet sig fordi jeg har svedt. Det var jo som skrevet en varmere nat igen - og med fuld dyne. ..selvfølgelig.
Optur!
Måske det alligevel holder med hjem…… men hører ikke noget…. Tiden går…. Fandt modet til at få læst bogen færdig - og det gik fint uden bivirkninger ;-)
-----
Stuemakker Per og hans kone Anette havde godt fulgt med i nedturen - og opturen - så fik lidt opbakning med :-) En af historierne til lidt senere - men for mig har det været en god oplevelse at være på 2-sengs stue.
Ja, der er ulemper omkring besøgstider - og også stuegangen - men samtidig har det jo også været indgangen til at kunne følge nogen de andre i samme båd og gensidig støtte. Desuden viste det sig jo at Per og jeg havde ret mange ting til fælles, så det blev livlig snak og grinen undervejs.
Det bliver et lidt længere sidespring - men altså
..når man bliver indlagt til 'præ-operation' så kommer man i en midlertidig seng, og får først fast seng når man kommer op fra intensiv. (sidespring på sidespringet: sengen følger dig faktisk i hele forløbet - og flytter med dig i på STUEN på en sengeplads)
Jeg startede på stue 5 - 7 (ulige - dvs. øst siden) - og kom på stue 22 - 24 (lige - vest siden) efter operationen. Tænkte egentligt at 5 - 7 så var 'præ' stuen, men nej. Min første stuemakker med vinduespladsen var klar til udskrivning, og hurtigt bliver der renset ned, dækket af, og klar til ny beboer.
Husker ikke min første stuemakker der, for efter OP er man jo noget usammenhængende de første døgn - men herefter kom Henning, og så Kenneth ind til præ - og så Per som kom efter OP.
Og man kommer jo til at snakke og kende hinanden - og - især med Per - ret godt.
…tilbage til tidslinien.
-------------------
….tiden går stadig - og ingenting. Får på et tidspunkt spurgt Thea: Kardiologerne skal lige være helt enige - men hun synes hun havde opfanget at de ikke synes jeg skulle have PM - så det så godt ud. …åh - dejligt….
Vi fik snakket lidt om at vente i uvished er det værste jeg ved. Patienter er klart forskellige, men bare jeg ved hvorfor, så kan jeg fint vente. 'Vi ved jo godt hvad vi venter på, men måske vi ikke lige får sagt det videre…' - og det er fint. Der er sikkert mange - som ikke ønsker at vide det - eller ikke kan forholde sig til det - men for mig er min egen viden og forståelse nøglen til også at kunne 'håndtere' det.
Hun snød - men jeg kunne jo også bare have kigget på SP ;-)
På SP journalnotaterne står jo i nogenlunde forståeligt sprog at kardiologerne HAR lukket sagen i deres ende - og svaret at de ikke mener der er behov for PM - men henviser til senere udredning hvis arytmien på et tidspunkt i fremtiden bliver værre. Sikkert noget de gode mennesker i Herlev afstemmer med mig når vi er tilbage…
MEN - det er jo kirurgen som har rekvireret deres hjælp, så i den sidste ende er det kirurgen som så skal godkende deres svar - 'I concur' - og kirurgen kommer når der er tid mellem operationerne. Thea fik skrevet på tavlen til vagtskiftet at der ventes spændt!
Det blev omkring kl 16:30 - men endelig - kirurgen er tilfreds, og de sidste forberedelser til hjem kan begynde… Alt er godt - og i morgen er jo den 14.!
…………………………………
Det er nu den 17/10 og klokken er 4:10…. Havde en fantastisk fødselsdag. Ulla, Kaija og også Matti, som kom med morgenbrød. Jeg blev meget glad, og måtte lige synke et par ekstra gange da den store dreng dukkede op :-) Rie og Michelle kommer forbi (senere) i dag.
Det er jo dining-week, og havde i sidste øjeblik fået bord på Kanalen, til Ulla og mig - der var få ydertider tilbage, så allerede 17:30. En super dejlig oplevelse - som helt levede op til tidligere besøg. Fik lov at sidde over tid, selvom der var travlt, så den var næsten henad 22 inden vi kørte derfra...
Sad lidt og besvarede fødselsdagshilsner, og trak den til midnat i håbet om en god fuld nats søvn. Men som det fremgår - - nej. Så nu er det på tide at få rundet forløbet af.
-----------