FODBOLD
Sidst jeg for alvor fulgte landsholdet var i 1984…. En fantastisk sommer, øresundskollegiet - og havde lige fundet Ulla. Det holdt nogen år (mesterskaber) - men det er rigtigt længe siden.
Der var kamp - mod Belarus - som man kunne se på storskærmen i spisestuen, og Lars fortalte han havde set kampen sammen med en garvet aftensygeplejerske og fodboldfan. Fantastisk hyggeligt – hans bedste oplevelse på riget.
Så faktisk en aften i ugen lys i Parken – tror FCK spillede hjemme mod Esbjerg… eller noget. Der var lys og glimt – selvom man jo ikke kan se ind på stadion.
Kunne i løbet af søndagen se der også blev gjort klar til storskærm i fælledparken, og der blev også ret tidligt godt besat med røde trøjer.
Søndag har der været stigende forventninger til en gentagelse af oplevelsen i frokostsstuen - så jeg endte med at sætte mig ud til aften også - tænkte jeg kan skrive lidt og følge med - bare for oplevelsen. Da jeg kom var spørgsmålet fra en ung dame - fodbold eller ikke fodbold - så jeg satte mig i ikke fodboldgruppen 😉
Viste sig at være tilflytterne - eller faktisk familie til en af tilflytterne - hvor far var i bad (husk mediscrub!)
…nye - snak - åbenhed - noterne gode - håber de hjalp….
Men det var faktisk sjovt at være der sammen med 3 dedikerede patienter, og lidt flere sygeplejersker på skift – og så os andre
Og så gik kampen jo også godt - 3-1 og Grækenland. Jeg så da re-play af alle målene 😊
NAT
Jeg håber jo det er sidste nat - på den gode måde Vågnede og føler mig helt frisk kl 3:00 - så besluttede mig for at prøve at få lidt mere med.
Natsygeplejerskerne er observante, men ser hurtigt at alt er godt - sikkert en underlig oplevelse med patient der bare sidder og skriver.
…men jeg er bare glad - og føler jeg har sovet en uge - og oplever stilheden på gangen. Vi er få, inden det store rykind i morgen. En gigantisk kontrast mellem hverdagene i sidste uge, og så weekenden. Stor udskiftning - udskrivelser, nye præ-patienter, små og medium (men heldigvis ingen store) kriser - professionelle mennesker med strikt fokus og effektivitet, modtagelser af nye
…og oplevelsen at de helt utrolige fremskridt i dagene efter operation… utroligt.
Men som sagt er vi få. De opererede fra tirsdag og frem - mestendels i god stand :-) - og så et par gode mennesker på forlænget ophold. Lars med infektion efter sin 2. fulde operation - og som skal have en PM tirsdag. Og kvinden som også behandles med antibiotika - og har egen plyskantede talerstol - og så mig
…nå - nu er det vist tid til morgenlur. Roen er livgivende og smuk!
Hvad er vigtigst tidslinien - eller oplevelserne…. Et problem til senere
………………………
DET BLIVER BÅDE- OG!
Sidder nu foran pc'en – hjemme onsdag d. 15/10 - ved skrivebordet - og klokken er 4:22 - :-) Beslutningen er at tidslinien og oplevelser bliver lige vigtige - og ikke kronologien som sådan. Så ikke så meget fedteri med detaljerne i tidslinien. Når jeg læser det jeg har skrevet, så viser det jo også hvor meget det løber sammen - hændelser og følelser - mikset med rester af bedøvelse og træthed. Tænker at lave ny sammenligning af journalen på Sundhedsportalen (SP) og det tidligere beskrevne som en ny øvelse senere.
…så afrunding af forløbet, og så oplevelser
------------------
Blev endeligt udskrevet i går d. 14/10 - og hentet af Ulla - så første nat hjemme. Alt er godt - men det tager nok noget tid før døgnrytmen falder på plads.
Tanker farer rundt i hovedet omkring mine oplevelser fra de seneste 1½ uger. Der er simpelthen så meget jeg gerne vil dele. Jeg har aldrig i mit liv snakket så meget - og så frit - som nu - så jeg har også sagt til Ulla at hun skal stoppe mig når det bliver for slemt.
Oplevelserne - der er simpelthen så mange - så nu vil jeg forsøge at få det ud mens jeg stadig har følelserne i nogenlunde klar erindring også.
'9 døgn på Riget - indefra' - måske?
-----------------------
De sidste dage var hårde. Gik i stå med skriveriet søndag - fuldstændigt overvældet af følelser der bare måtte ud.
Jeg havde som forberedelse opholdet længe tænkt over hvad jeg kunne holde ud at læse på Ulla's gamle Kindle - og valget var blevet noget Peter Wimsey - og de nye romaner. Tog nogen dage at komme i gang - dels at blive 'klar' nok til det, og dels lige få Ulla til at hjælpe med rækkefølgen og hvor….(hun har et stort Kindle bibliotek - og et Ulla-logisk system til mapper)
'Thrones and Dominations' - det gik galt der hvor Peter ser portrættet af Harriet for første gang…… Kunne næsten ikke få kontrol over mig selv igen. Måtte lukke - og flygtede (ikke nogen let sag med hjerte overvågning på) - ud i fys-rummet som fortalt.
Fik lidt indre ro igen, og det holdt et stykke tid - til Ulla endelig kom igen :-) Jeg ved ikke hvordan jeg havde overlevet det her uden hende.
Hårdt - på den gode måde
Forventningerne til at komme hjem er jo sky-høje - nu droppet er taget ud, og PM taget fra igen - men samtidig stiger hypersensitiviteten også - for der er jo tusind til der kan gå galt - infektioner… Historierne fra de andre patienter kommer senere - men lige der fyldte de rigtigt meget i mit hoved.
Søndag sluttede jo godt som allerede beskrevet - men mandag…