9 døgn på riget - en beretning om angst og kærlighed
Matti kom med en kæmpe buket - - - guldkarameller på ståltråde :-D
Der var også røntgen undervejs. Rutine inspektion. Anja kørte mig ned, og jeg fik spurgt hvordan det var at arbejde på riget. ’..en af de afdelinger som får nogenlunde til behovet, og oplevelsen af stærkt team sammenhold….’ Det er godt nok effektivt – 4 minutter og på vej retur…
Der havde ikke været tilfælde hvor pacemakeren havde slået til i løbet af dagen, så den blev til stillet til fail-safe – så den kun stimuler ved puls på 35 eller lavere.
Per op fra operation..
Det er utroligt svært at huske hvad der skete hvornår. Dagen flyder sammen, og der blev sovet rigtigt meget. Kenneth kom til operation, og næste stuemakker blev Per som kom op fra operation. Så vidt jeg husker var han til operation torsdag, så måske kom han op allerede torsdag eftermiddag..
Jeg havde det fint, og var faktisk fredag klar nok til at bruge dagen på at få undersøgt nogen af de ting der ligger noget i fremtiden.
Ulla kom tidligt, da der var planlagt udskrivnings samtale til kl 13, og Kaija kom senere
Det blev jo klart som dagen gik, at jeg ikke kom hjem fredag. Så vidt jeg husker dukkede Matthias også op, og tog det overordnede ansvar for at de gerne ville være helt sikre på at det bare var det gamle arytmi de så igen, og at det ikke var følge af operationen.
Vi havde allerede torsdag fastlagt udskrivningssamtale fredag kl 13. Det var Anja der igen tog samtalen – og som ved modtagelsen var der nærvær og god tid til vores rækkefølge og spørgsmål, og så afstemning med checklisten. Tålmodighed – ’vi vil ikke holde på dig længere end nødvendigt. Der ligger 10 andre og venter på din seng.’ Muligvis var det ikke Anja der sagde det – og, ja – ’better safe than sorry!’
Til aften hostede jeg kraftigt et par gange – og så kom sygeplejersken meget hurtigt for at sikre alt var i orden. Blev spurgt til om der var PM reaktion… men jeg havde intet mærket ud over at jeg altså havde hostet..
Helingen går også fint, så gik jo så småt og håbede på udskrivning fredag – men nej.. Det her med pacemakeren skyldes at overvågningen viser en form for arytmi (langsom nodalkurve) som KAN være forårsaget af at væske trykker på de centrale nerveforbindelser i hjertet. Og på riget kommer du først ud når de er helt – HELT – sikre, så den står på forlænget ophold.
Betryggende at det ER sådan, og de ved hvad de gør – og så må jeg bare være tålmodig… men alligevel en øv oplevelse.
Prøvede lige at finde i SP hvornår kateteret (urin) kom af. Ikke noteret, men tror måske allerede det var onsdag – husker i hvert fald ikke at have både kateter og PM
Fik taget kateter DROP (.. og det er jo det modsatte!) ud fra halsen - KÆMPE lettelse - det sad bare ikke ordentligt fast nu skægget kom ud igen. Lægen mente at kirurgen alligevel ville foretrække andet da eventuelle nye PM elektroder skal føres ned gennem halspulsårerne og ’skrues’ ind i hjertet.
Patrick fortæller der er bestilt kardiolog vurdering på mandag.
Tror det var lørdag at Per fik besked på han skulle til røntgen. Kunne høre Anette blev bekymret – hvorfor nu det – men kunne heldigvis berolige med at det er en rutine kontrol – at der ikke sidder noget løst. Hjalp Lidt
Per har fået noget hjerteflimmer efter operationen som de holder øje med – så nerverne er uden på trøjen på den anden side af gardinet også. Arytmien er til den høje side – kaldes flimmer – og betyder hjertet slår meget hurtigt og overfladisk. Behandles med stød under fuld bedøvelse, så Per fastede igen fra midnat – men måtte vente helt til omkring kl 18 før de fik tid til ham…
..lang dag med to tasker og ledninger på slæb
(fredag?) Fik et chock, da det lykkedes at hænge fast med pacemaker ledningerne. Fik et ordentligt ryk da jeg ville flytte min strømforsyning. LO..!!!
Fik kaldt på hjælp til kontrol. Der er en stor knude på ledningen der sidder fast udenpå huden hvor den kommer ud fra hjertet, og så er ledningen igen syet under huden og ud til PM, så de er godt beskyttet.
Kardiologen skruede lige op for PM for at sikre der var forbindelse - og alt var fint. Så skruet ned til backup niveau igen… Jeg mærkede faktisk ikke testen - men lægen ser på overvågningen at PM får sat lidt fart i pulsen, og er tilfreds… så er jeg også -pyh en forskrækkelse
…følte faktisk senere (dagen efter?) noget trykken/uro i brystet - masserede lidt - og kaldte ikke. Det skulle jeg nok have gjort, for det viste sig at der var sivet en hel del væske ud ved PM ledningen. Opdagede at forbindingen var helt gennemvåd (ikke blod). ’Det er ikke første gang det sker’ beroliger Siff - vi skifter den…
Holdt ½ dag, så var det tid igen. Denne gang mere rens, dobbelt gazepad og godt med plaster. Holder stadig (mandag 04:24)…
- i dag ramte rigtigt hårdt - på den gode måde. Havde Ulla været her havde jeg kunne jeg få det ud - men nu… Svært ikke at bryde sammen i gråd. Holdt hårdt at få samlet mig sammen - og endte med at gå ud i fys rummet - og cykle lidt til fantastisk solskin over øresund. Gav roen - og fik sendt et udsigtsbillede til familien. Lars kom forbi, og cyklede med.. Fik snakket godt om løst og fast, og faldt helt til ro.
Prøver at undgå at tænke på de store ting - taknemmeligheden - lettelsen - at være her endnu - men det er en hård dag. Hvornår kommer Ulla?
Stuegangen (nej, jeg sladrer ikke!) blev lidt uformel, men: ..jeg får taget pacemaker fra - de tænker det nok er den kendte arytmi - og så er der ingen grund til pacemaker. Pacemakeren kan stresse hjertet ved at sætte højere frekvens en det egentlig selv synes. Så bedre kun at gøre hvis der er behov.
…men ser lige en nat til.
TAK! Gode med nyheder med flere gode nyheder ovenpå :-)
Det gør næsten ondt - måtte ringe og høre at Ulla stadig var i den anden ende. Fangede hende på vej ud af døren - og fik hende beroliget med at det er de gode tårer. Vi ses - og jeg har det godt, så ikke haste i trafikken…
Endelig.. Vi fandt rum i Skoven - og jeg fik lov at græde ud. Lettelse - glæde - kærlighed….
………………
Hold op det er svært at huske hvad der er sket og hvornår… Det er kun en uge, og jeg sidder her natten til mandag og prøver at samle noterne. Sundhedsportalen giver lidt hjælp - da jeg fik samlet mod til at kigge i journalen (faktisk ret sjovt at sammenligne alt det ovenfor - med fakta… Jeg er altså HELT sikker på jeg så uret viste 6:15 - men nok ikke om det var på opvågningen... Måske der er et ur i operationsstuen også? Må spørge Mathias hvis han kommer forbi igen)
Hopper frem og tilbage og fylder huller - tidslinier - men må nok lige trække Ulla og Kaija med ind i kampen… senere…
Er egentligt glad for jeg ikke fik hverken sovepille eller beroligende, for det ville helt sikkert have gjort det hele endnu mere tåget og usammenhængende…. Der er altid fordele og ulemper. 'Vent og se, sagde Zen mesteren….'
………..
Sidst jeg for alvor fulgte landsholdet var i 1984…. En fantastisk sommer, øresundskollegiet - og havde lige fundet Ulla. Det holdt nogen år (mesterskaber) - men det er rigtigt længe siden.
Der var kamp - mod Belarus - som man kunne se på storskærmen i spisestuen, og Lars fortalte han havde set kampen sammen med en garvet aftensygeplejerske og fodboldfan. Fantastisk hyggeligt – hans bedste oplevelse på riget.
Så faktisk en aften i ugen lys i Parken – tror FCK spillede hjemme mod Esbjerg… eller noget. Der var lys og glimt – selvom man jo ikke kan se ind på stadion.
Kunne i løbet af søndagen se der også blev gjort klar til storskærm i fælledparken, og der blev også ret tidligt godt besat med røde trøjer.
Søndag har der været stigende forventninger til en gentagelse af oplevelsen i frokostsstuen - så jeg endte med at sætte mig ud til aften også - tænkte jeg kan skrive lidt og følge med - bare for oplevelsen. Da jeg kom var spørgsmålet fra en ung dame - fodbold eller ikke fodbold - så jeg satte mig i ikke fodboldgruppen 😉
Viste sig at være tilflytterne - eller faktisk familie til en af tilflytterne - hvor far var i bad (husk mediscrub!)
…nye - snak - åbenhed - noterne gode - håber de hjalp….
Men det var faktisk sjovt at være der sammen med 3 dedikerede patienter, og lidt flere sygeplejersker på skift – og så os andre
Og så gik kampen jo også godt - 3-1 og Grækenland. Jeg så da re-play af alle målene 😊
Jeg håber jo det er sidste nat - på den gode måde Vågnede og føler mig helt frisk kl 3:00 - så besluttede mig for at prøve at få lidt mere med.
Natsygeplejerskerne er observante, men ser hurtigt at alt er godt - sikkert en underlig oplevelse med patient der bare sidder og skriver.
…men jeg er bare glad - og føler jeg har sovet en uge - og oplever stilheden på gangen. Vi er få, inden det store rykind i morgen. En gigantisk kontrast mellem hverdagene i sidste uge, og så weekenden. Stor udskiftning - udskrivelser, nye præ-patienter, små og medium (men heldigvis ingen store) kriser - professionelle mennesker med strikt fokus og effektivitet, modtagelser af nye
…og oplevelsen at de helt utrolige fremskridt i dagene efter operation… utroligt.
Men som sagt er vi få. De opererede fra tirsdag og frem - mestendels i god stand :-) - og så et par gode mennesker på forlænget ophold. Lars med infektion efter sin 2. fulde operation - og som skal have en PM tirsdag. Og kvinden som også behandles med antibiotika - og har egen plyskantede talerstol - og så mig
…nå - nu er det vist tid til morgenlur. Roen er livgivende og smuk!
Hvad er vigtigst tidslinien - eller oplevelserne…. Et problem til senere
………………………
DET BLIVER BÅDE- OG!
Sidder nu foran pc'en – hjemme onsdag d. 15/10 - ved skrivebordet - og klokken er 4:22 - :-) Beslutningen er at tidslinien og oplevelser bliver lige vigtige - og ikke kronologien som sådan. Så ikke så meget fedteri med detaljerne i tidslinien. Når jeg læser det jeg har skrevet, så viser det jo også hvor meget det løber sammen - hændelser og følelser - mikset med rester af bedøvelse og træthed. Tænker at lave ny sammenligning af journalen på Sundhedsportalen (SP) og det tidligere beskrevne som en ny øvelse senere.
…så afrunding af forløbet, og så oplevelser
------------------
Blev endeligt udskrevet i går d. 14/10 - og hentet af Ulla - så første nat hjemme. Alt er godt - men det tager nok noget tid før døgnrytmen falder på plads.
Tanker farer rundt i hovedet omkring mine oplevelser fra de seneste 1½ uger. Der er simpelthen så meget jeg gerne vil dele. Jeg har aldrig i mit liv snakket så meget - og så frit - som nu - så jeg har også sagt til Ulla at hun skal stoppe mig når det bliver for slemt.
Oplevelserne - der er simpelthen så mange - så nu vil jeg forsøge at få det ud mens jeg stadig har følelserne i nogenlunde klar erindring også.
'9 døgn på Riget - indefra' - måske?
-----------------------
De sidste dage var hårde. Gik i stå med skriveriet søndag - fuldstændigt overvældet af følelser der bare måtte ud.
Jeg havde som forberedelse opholdet længe tænkt over hvad jeg kunne holde ud at læse på Ulla's gamle Kindle - og valget var blevet noget Peter Wimsey - og de nye romaner. Tog nogen dage at komme i gang - dels at blive 'klar' nok til det, og dels lige få Ulla til at hjælpe med rækkefølgen og hvor….(hun har et stort Kindle bibliotek - og et Ulla-logisk system til mapper)
'Thrones and Dominations' - det gik galt der hvor Peter ser portrættet af Harriet for første gang…… Kunne næsten ikke få kontrol over mig selv igen. Måtte lukke - og flygtede (ikke nogen let sag med hjerte overvågning på) - ud i fys-rummet som fortalt.
Fik lidt indre ro igen, og det holdt et stykke tid - til Ulla endelig kom igen :-) Jeg ved ikke hvordan jeg havde overlevet det her uden hende.
Hårdt - på den gode måde
Forventningerne til at komme hjem er jo sky-høje - nu droppet er taget ud, og PM taget fra igen - men samtidig stiger hypersensitiviteten også - for der er jo tusind til der kan gå galt - infektioner… Historierne fra de andre patienter kommer senere - men lige der fyldte de rigtigt meget i mit hoved.
Søndag sluttede jo godt som allerede beskrevet - men mandag…